Det Blå Rum ved Fuglsang Sø

Besøg Det Blå Rum og få adgang til et væld af rekreative natur- og vandoplevelser.

Fakta om området

Fuglsang Sø er en kunstig sø på cirka 28 hektar, som ligger i tæt forbindelse med Herning lidt nord for centrum. Det er en af Danmarks reneste søer. 

Fuglsang Sø blev udgravet i 2003-2005 i forbindelse med motorvejsbyggeri ved Herning. Siden har søen været brugt som rekreativt område af både private og foreninger. Desuden er søen hjemsted for mange fugle, fisk, insekter og planter.

Fuglsang Sø er opkaldt efter ejendommen "Fuglsang", der engang lå i området.

Søen er 800 meter lang og op til 450 meter bred. På det dybeste sted er søen mere end seks meter dyb. En gåtur rundt om søen er cirka tre kilometer. Der ligger to badestrande på søens østlige side.

Det Blå Rum ligger på østbredden ved Fuglsang Sø, hvor der tidligere lå containere til kajakklubben.