Visionsaftale - Bevæg dig for livet

Her finder du visionsaftalen, som Herning Kommune har indgået i samarbejde med DIF og DGI.

Temaer og indsatser

For at lykkes med visionen for Bevæg Dig for Livet i Herning Kommune er der udvalgt nogle gennemgående temaer, som er rammesættende for udmøntningen af aftalen. Temaerne bevæger sig på forskellige niveauer fra strategiske greb til konkrete indsatsområder, og de griber ind i hinanden og skal ses i en cyklisk sammenhæng.

De enkelte temaer er kondenseret på baggrund af strukturer, tendenser, potentialer og udfordringer, der er synlige på tværs af data, målgrupper og arenaer samt relevante politikker og visioner. De indkredser eksempelvis inaktive målgrupper, daglige barrierer, udviklingspotentialer og samfundsudfordringer, som vi vil arbejde strategisk med.

Hvert tema indeholder en beskrivelse af, hvilke udfordringer der søges løsninger på, hvilke målgrupper man kan arbejde med, samt hvilke indsatser der vurderes væsentlige. Eksemplerne er ikke udtømmende, og visionsaftalen følges af en handleplan, der konkret beskriver initiativer og målgrupper.

Det skal være lettere at blive del af et aktivt fællesskab

Når vi ser på de borgere i Herning Kommune, der bevæger sig mindst eller slet ikke, så er det gældende for dem alle, at vejen til øget aktivitet af den ene eller den anden årsag kan ses som en (for) stor barriere at skulle forcere. Derfor skal vi arbejde for, at det er nemt at blive en del af et aktivt fællesskab. Og det skal vi gøre, ved at faciliteterne er let tilgængelige, at der tilbydes fysiske aktiviteter, som kræver et minimum af forhåndskendskab at udføre, og at disse kommunikeres som lette at tilgå.

Vi vil derfor arbejde aktivt med et gennemgående spor i identificering og udmøntning af målgrupper og indsatser, som handler om den lette adgang til aktive fællesskaber. Dette tema skal dermed også ses som et greb, der er med til at udvide vores opfattelse af og arbejde med bevægelse, med faciliteter og med aktiviteter.

Vi vil skabe nye bevægelsesfællesskaber, som er åbne og baserer sig på lettilgængelige aktiviteter. Vi vil bruge eksisterende fællesskaber ved at redefinere måden at mødes på, og her er foreningerne helt centrale aktører. Vi vil udvide vores bevægelsesfaciliteter til også at indeholde de rammer, der ligger ud over idrætsfaciliteter og i øvrigt kan animere til fysisk udfoldelse. Men vi vil også arbejde med at skabe strukturer, der sikrer en nem indgang til bevægelse - f.eks. således at cyklen bliver et nemmere valg end bilen, eller at starten på pensionstilværelsen byder på en bevægelsespakke og en invitation til at deltage i senioraktiviteter i kommunen.

Vi ønsker at gøre det nemt for ildsjæle, idémagere og entreprenante mennesker at tage del i visionsarbejdet. Vi skal kunne understøtte de gode tiltag endnu bedre end i dag og sikre, at vejen fra god idé til konkret virkelighed bliver så ubereaukratisk og smidig som muligt, så det bliver attraktivt og givende at yde et bidrag for visionen.

Vi vil klæde breddeidrætten og foreningslivet på til at favne endnu bredere målgrupper og aktiviteter såsom rehabiliteringsindsatser og forebyggelsesindsatser, paraidræt og den selvorganiserede idræt. Og endeligt vil vi skabe en kultur, der kan håndtere diversiteten i såvel målgruppe som aktivitet.

Vi tror på, at vi ved at gøre det så nemt som muligt at blive del af et aktivt fællesskab får fat i nogle borgere, der ellers ikke var kommet i bevægelse. Og på den måde kan dette greb på sigt også blive en vej ind i den organiserede idræt og dermed også understøtte mål to i visionen for Bevæg dig for livet om øget andel foreningsaktive herningensere.

Eksempler på indsatser, der arbejdes med:

  • Samarbejde med breddeidrætten og foreningslivet om at skabe en kultur, der kan favne bredere målgrupper og aktiviteter.
  • Brobyggende forløb mellem de steder, borgeren allerede befinder sig (skoler, dags- og uddannelsesinstitutioner, arbejdsplads, offentlige tilbud, boligområder) og foreningslivet: Foreningslivets ramme og kvaliteter afprøves af udvalgte målgrupper.
  • Understøtte landsbysamfund og frivillige gennem tiltag som f.eks. byggeri af mountainbikespor, stier mv.
  • Velkomstposer til tilflyttere, seniorer og studerende med oplysningsmateriale om og invitation til aktive fællesskaber og foreningsliv.
  • Bruge erfaringerne fra vellykkede indsatser i Bevæg dig for livets øvrige visionskommuner som indsatser i enkeltidrætten

Eksempler på målgrupper:

  • Den store gruppe af voksne, herunder forældre, som ikke er fysisk aktive, men efterspørger det rette tilbud, der kan passes ind i deres livssituation.
  • Udsatte målgrupper, som vi kan se af data er over gennemsnittet inaktive , og som måske oplever barriererne mod at indgå i bevægelse som særligt vanskelige at forcere.
  • Selvudøvere, fordi den selvorganiserede idræt kan være en indgang til at nå målet om flere foreningsaktive
  • Den voksende gruppe seniorer. Det er dem, der står for de største fremgange i foreningerne, men fremgangen i foreningerne korrelerer ikke med stigningen af seniorer.

Overgange mellem livsfaser og livssituationer

Vi kan se af data, at når mennesker oplever en overgang til en ny fase i deres liv, så falder det målbare aktivitetsniveau, herunder især deres engagement i en forening. Det er, fordi skiftet for nogle enten afstedkommer et decideret fald i aktivitet, eller fordi aktiviteten sker på andre måder end i foreningsregi. Men vi ved også, at det at være aktiv i en forening kan være afgørende for, at man fortsætter med at holde sig aktiv.

Vi ved også, at bevægelse kan understøtte en god overgang, når borgere af den ene eller anden årsag står i en ny livssituation - eller befinder sig i en overgang mellem to livssituationer - der ikke nødvendigvis er livsfasebestemte. Både, fordi at et livsskifte kan være en årsag til at blive mindre aktiv. Men også, fordi livsskiftet netop kan være anledning til at blive aktiv, fordi bevægelse kan have en rehabiliterende eller understøttende funktion i den aktuelle overgang.

Det er også væsentligt, at vi sætter ind på at forhindre det store fald fra foreningerne, i livsfasen hvor borgerne går fra børn til voksne. Det er nemlig især i teenageårene, at der sker et stort frafald i foreningsidrætten. Vi skal sikre, at unge har lige adgang til idrætten og være parate til at skabe rummelige idrætsmiljøer for dem, der har valgt eliteidrætten fra. Således vil vi fastholde flere som foreningsaktive gennem hele livet.

I begge former for skifte i livet kan vi med fordel arbejde med at udnytte synergier mellem arenaer, forstået som de fysiske steder, borgerne bevæger sig, der kan animere til enten fortsat bevægelse fra livsfase til livsfase eller være katalysator for bevægelse i en overgang fra livssituation til livssituation.

Her er det interessant at arbejde med glidende overgange: Altså fra den arena, hvor borgeren befinder sig og til arenaer, der animerer til bevægelse. Herunder også, hvordan vi kan sætte nye arenaer i spil som bevægelsesarenaer, der hvor borgeren allerede er.

Eksempler på indsatser, der arbejdes med:

  • Samarbejde med arbejdspladser om bevægelsestilbud til ansatte
  • Samarbejde mellem rehabilitering og foreningsliv
  • Samarbejde mellem jobcentre og foreninger om aktivering af arbejdsløse
  • Samarbejde med ungdomsuddannelser for at fastholde de idrætsaktive unge
  • Fortsat udvikling af Åben Skole og PlayMaker-funktionen

Eksempler på målgrupper:

  • Unge borgere på ungdomsuddannelser, fordi vi ser et stort frafald blandt disse, og at en fastholdelse her kan være afgørende for deres foreningsengagement gennem resten af livet
  • Nye forældre, fordi vi ser et frafald i foreningsaktiviteterne her
  • Den voksende gruppe af 60+ seniorer. Det er dem, der står for de største fremgange i foreningerne, men fremgangen i foreningerne er ikke lige så stor, som stigningen i antallet af seniorer. Det betyder, at der er et stort potentiale i at tiltrække og fastholde seniorerne i foreningslivet.
  • Borgere uden for arbejdsmarkedet
  • Rehabiliteringspatienter, som med fordel kan fortsætte rehabiliterende aktivitet i foreningsregi, når de overgår fra den rehabiliterende enhed.

Engagerende fællesskaber og foreningsliv for alle

Hvis vi skal lykkes med at få flere inaktive i gang med fysisk aktivitet, så er Herning Kommunes foreninger og fællesskaber centrale nøglespillere. Vi ved at fællesskab og sociale relationer er med til at fastholde mennesker i en aktiv livsstil . Flere undersøgelser peger på, at det sociale både motiverer den enkelte til at komme ud ad døren til træning, men at det sociale fællesskab ofte også er et mål i sig selv . Derfor skal vi arbejde med at synliggøre og åbne fællesskaberne og foreningerne endnu mere op for de inaktive, så vejen til fællesskaberne bliver kortere.

Vi skal også gøre det nemt for sociale fællesskaber at inddrage fysisk aktivitet, så madklubber, borgerforeninger og hobbyfællesskaber f.eks. implementerer en gåtur som en del af deres virke. Det handler netop om at gøre det til et nemt valg for borgeren at bevæge sig, og derfor er det et eksempel på, at vi skal gøre indgangen til aktivitet så nem som mulig.

En tværgående tendens i vores data er, at blandt de befolkningsgrupper, som heller ikke er mest aktive, er der også en stor andel, som oplever at være ensomme . Inaktivitet og ensomhed går ofte hånd i hånd, så der er altså et stort potentiale i at få ensomme borgere ind i idrætten og i aktive fællesskaber, da vi herved kan medvirke til at løfte livskvaliteten på to parametre. Engagerende fællesskaber og foreningsliv kan således være løftestang.

Vi vil understøtte skabelsen af mere åbne, synlige og rummelige rammer sammen med foreninger

Samtidig ved vi også, at uligheden i sundhed er stigende i Danmark, og at de dårligst stillede har større risiko for sygdomme, ligesom de lever ti år kortere end de økonomisk- og uddannelsesmæssigt mest velfunderede . Bevæg dig for livet er en oplagt forebyggelsesindsats for at reducere ulighed i sundheden gennem konkrete initiativer målrettet netop den befolkningsgruppe, der desuden også bevæger sig meget lidt eller slet ikke. Ambitionen er at igangsætte en bevægelse, der skaber mere rummelige og åbne fællesskaber og foreninger, der har plads til de udsatte, og som brænder for, at fællesskab og fysisk aktivitet skal være for alle. Dette kræver, at parterne finder de rette metoder og ressourcer til at understøtte foreningslivet i forhold til at arbejde med denne opgave.

Alt tæller

Endeligt ved vi også, at der findes en gruppe borgere, der ikke nødvendigvis tilhører en særlig sociodemografisk gruppe, men som bare ikke har lyst til eller oplever at have forudsætningerne for at deltage i klassisk foreningsidræt. Den gruppe, som måske "bare" mangler det rigtige skub. Engagerende fællesskaber kan godt have karakter af andet end klassisk foreningsidræt, og det er særligt her, vi skal have øje for den lette adgang til aktive fællesskaber. Det centrale er at have fællesskabet som omdrejningspunkt, hvor bevægelse i udgangspunktet er det sekundære. Ved at befinde sig i et fællesskab eller i en arena med bevægelse, kan det motivere til, at borgeren bliver aktiv.

Eksempler på indsatser, der arbejdes med:

  • Fællesskaber, der inddrager fysisk aktivitet.
  • Lokaludvikling og nærmiljøindsatser, fx understøtte frivillige processer i boligområder, foreninger mv.
  • Intensiveret samarbejde med etablerede BDFL aktiviteter som floorball, svømning, gang/løb, cykling etc.
  • Videreudvikling af Fritidspas
  • Partnerskabsforeninger, der åbner foreningens hold op og tager imod inaktive borgere.
  • Foreningsudvikling via nye aktiviteter, nye samarbejder, kommunikation og øget synlighed etc.
  • Fokuseret indsats til påklædning af foreninger: Den gode velkomst og indbydende klubmiljø.

Eksempler på målgrupper:

  • Voksne, der søger en ny aktivitet.
  • Borgere, der særligt oplever sig som ensomme: f.eks. seniorer, unge og socialt udsatte
  • Nye forældre, hos hvem frafaldet af (målbar) aktivitet falder markant, og som måske i mindre grad har tiden til at opsøge sociale fællesskaber.

Bevægelsesglæde, kropsbevidsthed og motorik gennem hele livet

Vi ser på tværs af aldersgrupper hos såvel børn som voksne en tendens til mere stillesiddende arbejde og stillesiddende fritidsaktiviteter, og det har unægteligt en betydning for den motoriske formåen og oplevelse af egen krop. Konkret ved vi, at 1/3 af alle børn har for dårlig motorik, når de starter i skole og at en god motorik øger evnen til at lære . Ved at sætte tidligt ind, sikrer vi, at voksne kan forcere barriererne og leve et aktivt voksen- og seniorliv. Bevæg dig for livetindsatsen adresserer disse problematikker og potentialer og kan i høj grad supplere og forstærke de indsatser, kommunen allerede arbejder med.

Livslang bevægelsesglæde

En forudsætning for at bevæge sig hele livet er et kontinuerligt fokus på at udvikle kroppens kompetencer og betydning for menneskets livsduelighed. Fra den nyfødte, børnehavebarnet, gennem skolelivet, ungdoms- og uddannelseslivet, i arbejdslivet, til en aktiv seniortilværelse og alderdom bør vi dannes kropsligt for at leve sunde liv. Derfor skal vi sætte bevægelsesglæde for alle aldersgrupper i centrum for vores indsatser.
Sammenhæng i borgerens liv kan således styrkes gennem fokus på krop og bevægelse: Når vi ser på børns tidlige kropslige udvikling, så er hvert tredje barn udfordret på motorikken, når de starter i skole . Udover at have en indflydelse på barnets forudsætninger for at lære, så kan manglende motorisk kunnen også have indflydelse på barnets muligheder for at indgå i fællesskaber og sociale relationer . Med denne visionsaftale tages et udgangspunkt i, at dannelsesprocessen for den enkelte borger i Herning Kommune starter så tidligt som muligt og fortsætter gennem hele livet.

Overgangen fra barn til ung giver også et stort behov for at tænke bevægelsesglæde og kropsbevidsthed sammen med udviklingen af det hele menneske. Vi ved, at 30% af de unge i 7.-9. klasse i Herning Kommune synes, at deres krop er lidt eller alt for tyk . Uanset, om det er en selvvurderet opfattelse eller udtryk for fakta, så giver det anledning til at arbejde med kropslig dannelse.

Visionen om, at alle skal bevæge sig livslangt i Herning Kommune, skal derfor sætte retning mod at skabe miljøer for unge, hvor der er plads til både at fejle og lykkes i trygge rammer, så idræt og bevægelse bliver en sikker arena for udfordringer og fællesskaber.

Motoriske evner og kropslig dannelse skal udvikles gennem hele livet

Kropslig dannelse sker hele livet. Derfor skal vi arbejde bredt og kontinuerligt med indsatser i hele kommunen, på tværs af forvaltninger og i et stærkt samspil mellem institutioner, uddannelsessteder, arbejdspladser, foreningsliv, lokalsamfund, familien og det enkelte individ. Bevægelsesglæde som kerneværdi giver en rød tråd i tilgangen til den enkelte borger, hvor kropslige kompetencer, motivation for bevægelse og det hele livsduelige menneske kommer i centrum.
En god motorik er også en vigtig faktor for, hvordan vi har det i arbejdslivet, og når vi bliver ældre. Og selvom gode vaner dannes tidligt, så skal motoriske evner vedligeholdes gennem hele livet, og derfor er vi også nødt til at indtænke det på arbejdspladsen, på plejehjemmet og i bofællesskabet

Det, der gør dette tema særligt interessant, er, at det retter sig mod en primær målgruppe, som ikke er borgeren selv, men de fagpersoner og omsorgspersoner, der er rundt om borgeren, og som kan animere til en god motorik og kropsopfattelse. Det vil sige pædagoger, lærere, forældre, sundhedspersonale, social- og sundhedshjælpere mv. og med udgangspunkt i det arbejde, der allerede pågår på området.

Eksempler på indsatser, der arbejdes med:

  • Fællesskab og bevægelsesglæde skal værdisættes som udgangspunkt for Herning Kommunes foreningsliv.
  • Arbejde for, at et mindset om bevægelse i fællesskab og kropslig dannelse forankres i de arenaer, hvor alle børn færdes.
  • Samarbejde med uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser om at skabe miljøer med fokus på bevægelsesglæde.
  • Opkvalificering af relevant personale i Herning Kommune, fx på aktivitetscentre og plejehjem for at skabe øget bevægelsesglæde hos de ældre og andre relevante målgrupper

Eksempler på målgrupper:

  • Forældre, som primære omsorgspersoner, der kan understøtte dannelsen af motoriske færdigheder, bevægelsesglæde og kropsbevidsthed blandt de yngre borgere.
  • Fagpersoner: pædagoger, lærere, sundhedspersonale, social- og sundhedshjælpere omkring borgerne.
  • Forenings- og fritidsliv, som vigtige, dannende fællesskaber omkring borgerne.
  • HR-ansatte og ledere af virksomheder, som kan opfordre til bevægelse på arbejdspladsen

Rum og rammer

Et af de store potentialer i Bevæg dig for livet befinder sig i arbejdet med rum og rammer, som et tværgående tema.

Vi ved, at Herning Kommune har en høj facilitetsdækning og stor tilfredshed blandt brugere af idrætscentrene. Men vi ved også, at hallerne i gennemsnit står tomme i 48% af den bookede tid i dagtimerne og i 22% af den bookede tid mellem kl.15-22 . Det betyder, at der er et stort uudnyttet potentiale, som f.eks. kan indløses gennem nogle strukturelle tiltag ved at aktivere borgere, som har mulighed for at benytte hallen i dagtimerne eller anspore til aktiviteter, der ligger ud over den klassiske halidræt. Samtidig kan en revurdering af bookingstrukturen måske være med til at sikre større fleksibilitet i halkapaciteten og dermed få flere borgere til at benytte faciliteterne.

Men tallene giver også anledning til at vurdere, hvorvidt den eksisterende halkapacitet er tilsvarende den form for idrætsfacilitet, der efterspørges. Og om vi kan designe flere af vores halfaciliteter til dels at have multifunktionelle faciliteter, og dels at fremstå - og virke - inviterende. Sidstnævnte qua et arbejde med værtskab og halkultur, så vi animerer til mere bevægelse og bliver bedre til at modtage forskellige brugergrupper i samarbejde med både foreninger og selvejende haller.

Herning Kommune har et stort udbud af foreningsfaciliteter til outdoor-træning. Og det er der en grund til: Vi ved, at naturen er det mest populære sted for voksne at dyrke idræt, og at borgere, der bor under 300 m fra grønne områder, er sundere og gladere. Det giver derfor også anledning til at udvide den klassiske opfattelse af "faciliteter". For eksempel er vejene nu den mest benyttede facilitet til idræt blandt voksne .

Netop ved at arbejde med udendørsfaciliteter som et bredt begreb kan vi sikre den korte vej til bevægelse, f.eks. ved at gøre vores naturområder tilgængelige på nye måder.

Rum og rammer som tema skal derfor ses som en anledning til at udvide facilitetsbegrebet til også at inkludere arenaer, der ikke typisk forbindes med idrætsudøvelse: naturen som helhed, arbejdspladsen, skolen, byrummet og øvrige rum og rammer, hvori vores borgere befinder sig, må og skal også betragtes som mulige bevægelsesrum. For kun sådan sikrer vi den lette adgang til bevægelse for de af vores borgere, vi ønsker at aktivere gennem Bevæg dig for livet.

Eksempler på indsatser, der arbejdes med:

  • Udvikle nye adgange til vores haller, som sikrer højere udnyttelse og nemmere adgang for borgerne
  • Partnerskaber med idrætscentre og haller
  • Arbejde målrettet med at gøre naturen mere tilgængelig som træningsarena, fx via mountainbikespor, gå- og løberuter, forbedret skiltning mm.
  • Forbedre stiforbindelserne
  • Mødesteder, der ansporer til bevægelse

Eksempler på målgrupper:

  • Borgere, der er uden for arbejdsmarkedet og kan benytte halfaciliteter i dagtimerne, f.eks. seniorer og arbejdsløse
  • Selvudøvere, der anvender andre bevægelsesarenaer end halfaciliteter, f.eks. naturen
  • Den almene, inaktive borger, for hvem naturen er den korteste vej til en bevægelsesarena.