Pop-up gåruter

I corona-tiden har rigtig mange opdaget glæden ved at gå ture. Det kan dog godt blive ensformigt at gå den samme rute igen og igen. Derfor kan du her læse om nogle helt nye pop-up gåruter, der kan inspirere til at komme ud i naturen og rundt i kommune.

21. maj - 27. maj - Sunds

Pop-up gåruter Sunds 21.5-27.5.2021

I denne uge samarbejder vi med Sunds Motion/Helårsbadere i Sunds GF. Du kan vælge mellem 5,5 km. og 10,6 km.

 Begge ruter starter fra Sunds GF Huset på Skivevej 42. Der parkeres ca. 200 m. nord for GF Huset på den offentlige parkeringsplads ved Sejlklubben, Vestersøvej 4.

Der forefindes toiletter ved Sejlklubben.

Sunds Sø ruten 5,5 km.

En flad rute på grusvej, stier samt fortove. Ruten er en tur rundt om Sunds sø, som er Danmarks største hedesø på 127 ha.

Ruten går igennem helårsbeboelse og sommerhusområder - offentlige områder hvor der er mulighed for at komme helt tæt på søen og evt. nyde en kop kaffe og en badetur i den rene og friske sø - enten i den nordøstlige del af søen eller ved Søgården.

Der er offentlige toiletter ved henholdsvis sejlklubben og det nordøstlige offentlige areal.

Ruten er markeret med pink flag.

Se kort her.

Sø- og byruten 10,6 km.

Ruten går fra GF Huset ind mod Sunds, hvor man går forbi Sunds Kirke på højre hånd og et offentligt areal på venstre hånd.

Turen går gennem bymæssig bebyggelse til Søgården, videre gennem et offentligt område. Hele området er under renovering og fornyelse. Turen fortsætter ad grusstier til Viborgvej, som krydses - PAS PÅ TRAFIKKEN. På den anden side af Viborgvej følger vi den nedlagte jernbanestrækning fra Herning til Viborg.

Jernbanen blev nedlagt i 1977 og blev til cykel- og vandresti - Alhedestien - i 1995.

Før stien krydser Sundsvej/Ilskovvej, kan man se resterne af den gamle station i form at et pigstensområde.

Sundsvej/Ilskovvej krydses via fodgængerovergangen til Kjærgårdsvej forbi FDF`s kredshus videre til Hollingholtvej, hvor vi går til højre ind på en trampesti langs byens udkant.

Dernæst kommer vi til Troldeskoven, som blev plantet i 90'erne som et borgerprojekt. Her ligger en shelterplads med toilet. Derfra videre forbi Skalmejeskolen og gennem det nyeste boligkvarter, forbi 2 små søer og derfra via trampestier tilbage til Sunds GF Huset.

Ruten er markeret med røde Bevæg dig for livet flag.

Se kort her.

Kontaktperson: Inge Precht mobil: 60910990

Rigtig god tur!