Pop-up gåruter

I corona-tiden har rigtig mange opdaget glæden ved at gå ture. Det kan dog godt blive ensformigt at gå den samme rute igen og igen. Derfor kan du her læse om nogle helt nye pop-up gåruter, der kan inspirere til at komme ud i naturen og rundt i kommune.

29. marts - 5. april - Påskevandring i Vildbjerg (del to)

Vi har denne gang delt pop-up ruterne op i to intervaller i samarbejde med Marchforeningen Hosekræmmerne i Vildbjerg. Du kan i påskeugen udfordre dig selv med en længere tur på 20 km.

Alle ruter vil være markeret. Se kort over ruterne på foreningen hjemmeside her.

Fra mandag den 29.3 til mandag den 5.4 kan du vælge imellem tre ruter.

Alle ture starter fra Vildbjerg skole, Bjørnkærvej 2, 7480 Vildbjerg og er mærket op med Hosekræmmernes plast bånd, pile og de farvede vimpler fra Bevæg dig for livet. Det anbefales at downloade kort nr. 4 på hjemmesiden.

Det er skolens parkeringsplads vi benytter, så respekter venligst at personale og forældre skal kunne parkere.

3,3 km

Du går langs Bjerregårdsvej, bag om skolen med Lysgårdvej og Lysgårdsøvej, videre med stien og hen til gården Lysgård, som har lagt navn til området. Herfra går man over åen og følger stien langs søen, som er ret unik, da der kan bades i den. Herfra over broen krydser stien op til Hjejlevej og ud til Lysgårdvej gennem Åbjergparken og tilbage til skolen. 

5,7 km

Som tur nr. 1 indtil broen. Derefter følges stien til venstre, langs Rødding å og skøjtesøen, og videre til Nørregade. Derfra ind gennem boligkvartererne og over til Hjejlevej og tilbage mod skolen som tur nr. 1.

ca. 20 km

Du kan her støtte dig til kort 3 og 4. Turen vil også været markeret.

Du følger tur 1 rundt om søen, over broen og krydser stien op til Parkalle. Du følger Parkallé og Ejsingkjærvej og krydser Videbækvej, herefter bruges kort 4. Dette kort er udskrift af rundvandrerruten Skovsøen.  Bemærk, at kortet viser rundvandre vejenes afmærkningspæle med IVV mærker på toppen.

Efter nogle km. nærmer man sig Tihøje, går langs heden og ind i skoven til Røddinglundvej. Herfra til venstre ved en gård, følger stien indtil man runder en have og gårdsplads, derefter over Røddingvej, ud til skovsøen, rundt på golfbanen, hvor man færdes respektfuldt blandt golfspillerne. Dernæst forbi kantine og brunkulsgrave, følger stierne til Røddingvej og videre til Lysgårdvej, som følges til skolen.

Ved spørgsmål kan du kontakte Marchforeningen Hosekræmmerne ved Ingolf Brandt på tlf. 20833358.