Pop-up gåruter

I corona-tiden har rigtig mange opdaget glæden ved at gå ture. Det kan dog godt blive ensformigt at gå den samme rute igen og igen. Derfor kan du her læse om nogle helt nye pop-up gåruter, der kan inspirere til at komme ud i naturen og rundt i kommune.

5. marts - 11 marts. 2021 - Knudmosen

Ruterne vil være mærket op fra fredag den 5. marts 2021 kl. 7 til torsdag den 11. marts 2021 kl. 18.

Du kan vælge mellem en tur på 4,2 km eller 6,3 km.

Parkering og start er som udgangspunkt fra parkeringspladsen på den vestlige side af Sdr. Anlæg, Gl. Vejlevej, 7400 Herning.

Det er også muligt starte/parkere ved foden af Knudmosebjerget (indkørsel fra Chr. Ydes Vej) og ved Knudmose Hundeskov (indkørsel fra Messevejen).

Ruterne er tydeligt markeret, og der er sat km.-skilte op.

Vigtigt! Følg Covid-19 restriktioner - hold 2 meters afstand til andre og gå ikke for mange sammen.

Rutebeskrivelser
Start er fra en åbning i hækken på parkeringspladsen, hvor der går en sti ind i Sdr. Anlæg. Start er vist med et skilt.

Ruterne går fra parkeringspladsen ind i Sdr. Anlæg og rundt om "halvmånen" i anlægget, forbi legepladsen og rideskolen. Herefter drejes til højre ind i Knudmosen, hvor markeringsflag og pile følges. Undervejs krydses først Gl. Vejlevej og senere Chr. Ydes Vej.

Kort herefter drejer 4,2 km ruten skarpt til højre hen til foden af Knudmosebjerget. 6,3 km ruten fortsætter rundt om "bjerget". Ruterne mødes igen ved foden, og følges ad gennem mosen hen mod Herning Sky højhusene videre igennem mosen tilbage til parkeringspladsen ved Sdr. Anlæg. Undervejs passeres Gl. Vejlevej og Chr. Ydes Vej i modsat retning.

4,2 km ruten kan gennemføres med barnevogn og på cykel. På 6,3 km ruten er en trampesti, som besværliggør barnevogne og almindelige cykler.

Hvis der er kræfter i overskud, kan det anbefales at tage en afstikker undervejs op på Knudmosebjerget for at nyde den fine udsigt herfra.

Rutens kontaktperson er Frits Jensen fra Herning Løbeklub, der kan kontaktes på 2292 4899. 

Du kan se mere om ruterne på Herning Løbeklubs hjemmeside.